Det at kniple de ægte Tønderkniplinger er et håndværk, der nemt kan blive glemt. Heldigvis er der stadigvæk kvinder, der ved hvordan man knipler på Tøndervis med tylsbund, rosenbund, pikoter og ikke mindst ”galslag”, der har fået dette mærkelige navn, fordi ”de ær gal swær å law”. Den sidste erhvervskniplerske Kathrine Thuesen døde desværre i 2009 – næsten 92 år gammel, men knipledesigneren Karen Trend Nissen viderefører i dag hendes registreringsarbejde, så den håndværksmæssige hemmelighed bag de smukke mønstre såsom Danmarks Store Hjerte, Sneglen, Fjeren, Store Hjerpsted, Timeglasset, Christian d. 4., Asters, Åkanden og mange, mange andre ikke går i glemmebogen.

I programmet ”Kniplinger i Tønder” møder seerne Karen Trend Nissen og kan nyde nogle af hendes arbejder, og nåede man ikke at besøge Museum Sønderjyllands særudstilling om Kathrine Thuesen, kan seerne nu (gen)opleve, hvad der gjorde netop hende til noget helt specielt.

Det er tidligere museumsleder på Museum Sønderjylland – Drøhses Hus - Inger Lauridsen, der fortæller historien om den 300 år gamle knipletradition. Hun har viet sit professionelle liv til forskning i kniplingernes lange og facetterede historie. Bl.a. viser hun et gammelt glas med den ældste danske illustration af en kniplerske og hendes forhandler– At se på gamle kniplinger er også at få et indblik i modens historie fra 1700 tallet og opefter. Især hæfter Inger Lauridsen sig ved de to smukke hovedlin der er udstillet i Drøhses Hus. De fortæller om velstand, sans for skønhed og stor håndværksmæssig kunnen.

Det er dk4´s kulturredaktør Frantz Howitz, der er taget til Tønder for at se på kniplinger, og han valgte også at tage til Koldby nord for Højer for at aflægge kniplelæreren Astrid Bentin et besøg. Gennem mere end 45 år har hun undervist mellem 5 og 6.000 elever i knipling, men interessen er desværre for nedadgående. De unge kvinder har ikke tid til dette tidskrævende og svære håndværk, der ellers har bragt Astrid Bentin og mange andre så stor glæde. Eller – som Karen Trend Nissen udtrykker det: ” Det er som nervemedicin, men man bliver afhængig af det. Så pyt med, om man kommer til at kniple til kommodeskuffen”.