Det var kort tid efter at de havde udgivet deres første album tilbage i 2013 at dk4’s Ib Søby mødtes med Folkeklubben.
Albummet havde på kort tid givet sikre radiohits som "Fedterøv" og "Tænker Tit", der sendte Folkeklubben direkte mod superligaen på den danske musikscene.
Trioens musikalske udtryk, en blanding af folkemusik og club-musik, garneret med finurlige og klare danske tekster, ramte lige i hjertet på et meget stort, og stadig støt voksende, publikum.
Uhøjtideligt og med stor sindsro og selvironi, formåede Folkeklubben at bevæge sig selvstændigt, på trods af, at der var klare sammenligninger med Kim Larsen, Sebastian og CV Jørgensen.
Forsanger Kjartan Arngrim er en stor retoriker med et rent udtryk, og sammen med guitarist Rasmus Dall og altmuligmanden Rasmus Jusjong, er en aften med Folkeklubben en særdeles munter og opløftende oplevelse. Hør hvad de havde at sige om deres projekt, dengang det hele begyndte i stjernetræf.
”Gensyn på dk4” giver mulighed for at se eller gense skatte fra dk4’s tv-arkiv. Selv om udsendelsernes tekniske kvalitet kan virke gammel, eller nu afdøde personer medvirker, kan der stadig være guld at hente.
Vi håber, I nyder ”Gensyn på dk4”.