Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Kirsten Skaarups kærlige vegetarkøkken (2:2)

"Kirsten Skaarups kærlige vegetarkøkken" gir gode råd om, hvordan man tilbereder velsmagende, smukke og først og fremmest sunde vegetarretter til glæde for os selv og ikke mindst miljøet og de mishandlede slagtedyr.

Det er den danske pionér inden for vegetarmad - Kirsten Skaarup, der - sammen med Frantz Howitz - tilbereder vegetarretter til morgenmad, frokost og aftensmad.

Det er der kommet to programmer ud af med besøg hos bl.a. en veganerfamilie og på Privathospitalet Arresødal, hvor der er gode resultater med at bruge "mad som medicin".

Der er mange fordomme om vegetarer. Man får ikke proteiner nok. Vegetarmad mætter ikke og er derfor ikke noget for mænd. Vegetarer er "frelste" og kun noget "klidmostre" dyrker sammen med krystalhealing og andet hokus-pokus.

"Kirsten Skaarups kærlige vegetarmad" modbeviser alle fordomme, og selv en "ligæder" som Frantz Howitz er begyndt at holde kødløse dage - bare et par gange om ugen - for at være med til at skåne miljøet og sig selv.



   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.