Et gammelt begreb er i de senere år dukket op omkring døende i Danmark – Vågekoner.
Men det er ikke kun ældre koner, der er aktive, men så sandelig både mænd og kvinder og i alle aldre og med alle uddannelser, der ønsker at yde et bidrag til den døende person, der ellers ville være alene i overgangen fra liv til død.
John Frausing Andersen, 77 år, frisk og rask, er leder af vågekonekorpset i Kalundborg og har over 20 personer til rådighed. En af dem er Helle Stoltenberg Hansen, social- og sundhedsassistent i hverdagen og frivillig medhjælp til patienter i fritiden og med en familie, der bakker hende op. Se med i det bevægende og tankevækkende program.
Programmet er produceret i samarbejde med Danske Seniorer.