Nationalmuseet blev sat på sagen, og der blev foretaget en prøveudgravning. Her stødte man på rester efter Jernalderen, hvorfor hele anlægget blev bedømt til at være fra Romersk Jernalder og ikke endnu en vikingeborg. Herefter blev sagen henlagt, indtil professor Søren Sindbæk overfor Nanna Holm fra Danmarks Borgcenter ytrede, at det ville være logisk, hvis Harald Blåtand havde anlagt en borg ved den dengang strategisk beliggende Køge Bugt. Han blev gjort bekendt med den gamle voldsag fra 1970, som herefter blev taget frem igen til fornyet vurdering.

Siden 1970 har teknikken bag arkæologiske undersøgelser udviklet sig markant. Bl.a. kan magnetometerundersøgelser afsløre, hvad undergrunden gemmer på, og hvor det kan være interessant at foretage prøveudgravninger. Den mulighed havde man ikke i 1970´erne. Efter forhandling med lodsejeren - Vallø Gods - fik arkæologerne lov til at foretage en fornyet undersøgelse efter den nye metode, og her tegnede der sig et klart billede af en ringborg på størrelse med Fyrkat, men endnu kunne det ikke bevises, at der er tale om en vikingeborg.

Ved at studere magnetometerbilledet, kunne man fornemme, hvor den nordlige port kunne være placeret, og da Søren Sindbæk, Nanna Holm og deres hold af udgravere fik sig gravet ned i jordlagene, fik man beviset. Portåbningen er der stadig, og man kunne se, hvordan al træværk har været brændt af og nu ligger tilbage som forkullede rester. Men endnu manglede det endelige bevis på, at der virkelig ER tale om en vikingeborg, for hvad man også stødte på var affaldslag fra Jernalderen.

De ringborge, man hidtil har fundet rester efter fra Vikingetiden, er totalt symmetrisk bygget op med fire portåbninger, der ligger vinkelret på hinanden. – Arkæologerne besluttede derfor at grave 90 grader fra nordporten, og her fandt man så det, der beviser, at dette er en vikingeborg. Man fandt østporten. Først derefter kunne det store fund endeligt offentliggøres som ”Ny vikingeborg fundet ved Køge” – det første fund af sin art i mere end 60 år.

Åreringsundersøgelser af træ fundet i de øvrige ringborge fra Vikingetiden viser, at det benyttede træ har været fældet i efteråret 981 og foråret 982 altså inden for Harald Blåtands regeringstid, hvor han og hans søn Svend Tveskæg var på kant med hinanden om magten.
Desværre har arkæologerne ikke kunnet åreringsdatere det træ, der er fundet i Vallø Borgring, da det er totalt forkullet. Atter engang skal der tages nye metoder i brug for at få dateret opførelsen af denne ringborg, og resultaterne af disse kommer ikke før slutningen af dette år (2014).

Efter det er bevist, at Vallø Borgring virkelig er en vikingeborg, er jorden blevet fredet, og der skal søges penge til de næste års udgravninger. Her skal det vise sig, om der inde på selve borgpladsen har været opført såkaldte ”trelleborghuse” i samme symmetriske arkitektur, som man kender det fra de øvrige borge. Måske kommer man også tættere på svaret på de spørgsmål, man stiller sig om magtforholdene på Harald Blåtands og Svend Tveskægs tid. Hvem opførte ringborgene? Var det virkelig Harald Blåtand, eller var det måske Svend Tveskæg – eller er svaret et helt andet og uforudset? Hvem var det, der indtog ringborgene, og hvornår blev de afbrændt? – Endnu har arkæologerne ikke gjort tingfund, og man ved heller ikke præcist, hvor forborgen har været, men man aner, at der på en nærliggende bakkekam har været aktivitet.

Det er Frantz Howitz, der har smidt alt, hvad han havde i hænderne, for at besøge Vallø Borgring, og det er der kommet et ca. 20 minutter langt program ud af. Der var premiere på denne særudgave af ”Arkæologien Rundt. Vallø Borgring” søndag den 12. oktober kl. 22.40.