50 piger i alderen 10-15 år valgte i februar 2014 at bruge deres vinterferie på at lære at spille jazz og improvisere - sammen med andre piger.
Enkelte havde snuset til genren før, men for de fleste var det første gang de stiftede bekendtskab med jazz og improvisation - og mange fik for første gang en kontrabas, et par trommestikker eller en guitar i hænderne. Efter tre dages sammenspil var de i alt 12 hold dog alle klar til at præsentere en jazzkoncert. Se med, når pigerne udfordres, får nye venner - og glædes over den nye musik, der pludselig strømmer ud af dem.
JazzCamp for Piger er arrangeret af JazzDanmark og Copenhagen Jazz Festival i et forsøg på at skabe en bedre kønsbalance indenfor den rytmiske musik.