Sidste sommer kunne danske schlagerfans, for første gang nogensinde, opleve en Open air Schlagerfestival, på dansk grund. En uforglemmelig solskinsdag i Horsens, med fest og farver, boder, stemning og fantastiske schlagerrytmer.
Denne forrygende festival var arrangeret af dk4 samt Horsens & Friends. Og dk4 var selvfølgelig til stede med kameraer, lys og lyd for, at forevige begivenheden.
dk4 Schlagerfestival Open Air 2014, byder på nogle af tidens største tyske schlagerkunstnere. Se Alpenspetakel, Michelle, Peter Michael, Nino de Angelo, Laura Wilde – og ikke mindst, den nye funklende stjerne på schlagerhimmelen; Beatrice Egli. Skønne koncerter fyldt med sommerminder! Se med på dk4 - og mon ikke vi ses igen til sommer… Det er der i hvert fald mulighed for, idet succesen gentages den 22.08.15 i Fængslet i Horsens med dk4 Schlagerfestival Open Air 2015 med Hansi Hinterseer som special gueststar.