Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Anne-Vibeke rejser: Sønderborg

Anne-Vibeke Rejser tager denne gang på campingferie i hyggelige Sønderborg, hvor der ligger næsten 20 forskellige campingpladser i og omkring byen.

Nogle langs Flensborg Fjord, andre ved Als Sund eller på selve Als. Fælles for dem alle er, at de byder på suveræn campingferie. Anne-Vibeke besøger en del af dem lige fra de store firstjernede familiepladser til små hyggelige naturpladser.

Anne-Vibeke besøger både Sønderborg Slot, Universe på Als samt attraktionerne for 1864-dagene, der sidste år fejrede 150 året for krigen.
Anne-Vibeke ser også næremere på aktiv ferie i området. Den 74 km lange Gendarmsti går langs Flensborg Fjord, forbi nogle af områdets største seværdigheder fx Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle.
1864-krigen og historien derom fylder stadig meget i området. En gang om året gengives slaget, og der er markeder, hvor livet fra den tid genoplives. Ringridning foran det prægtige Sønderborg Slot og sommerkoncerter er også arrangementer, der trækker mange til.

Læs mere om campingferie i Danmark www.AnneVibekeRejser.dk

Følg Anne-Vibeke på Facebook på www.facebook.com/annevibekerejser
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.