Igen i år lægger NRGi Arena i Århus gulv til dans i absolut topklasse, når par fra hele europa skal dyste om europamesterskabet i latinamerikanske danse.
De regerende danmarksmestre, Umberto Gaudino og Louise Heise, vurderes at have gode chancer for at kvalificere sig til den eftertragtede finale. Umberto og Louise blev nr. 7, altså lige uden for finalen, ved EM i både 2013 og 2014, men da parret er i absolut topform, og føler sig optimalt forberedt til dette EM, må det siges at være realistisk at tro på, at det unge par når det vigtige finale gennembrud på hjemmebanen i NRGi Arena.
Medaljekampen forventes at blive en uhyre spændende og tæt affære, hvor favoritterne er par fra Rusland, Moldova og Frankrig. Herefter ligger 5 meget jævnbyrdige par, hvoraf Umberto og Louise er det ene, som skal dyste om de vigtige finalepladser.
Se med når dk4 endnu en gang blænder op for sportsdans i verdensklasse.