Danmark har Dronning Margrethe – og så kommer vel forfatteren og journalisten Lise Nørgaard som en slags national-ikon.
Med tv-serien ”Matador” har Lise Nørgaard ikke kun skrevet sig ind i danskernes hjerte, men også skrevet et vigtigt kapitel i den nyere Danmarks-historie. I Lise Nørgaards fødeby Roskilde er der rejst et levende mindesmærke i form af en bronze-skulptur for den nu 97-årige Lise Nørgaard, som i sin familie også har helt specielle dansk-tyske rødder.
Dette er baggrunden for de berømte advarselsord fra ”Matador”, udtalt af Buster Larsen, som under besættelsen til sin foxterrier råber „Kvik, det er en tysker.“ Det var åben og skjult modstand mod den tyske besættelsesmagt, men Lise Nørgaard har for længst ændret sit syn på Tyskland, ikke mindst efter genforeningen i 1990.
Lise Nørgaard er gæst hos Siegfried Matlok og fortæller blandt andet om hundekunster, om barndommens ferier hos familien i Hamborg, om oplevelsen af Hamborg og Tyskland efter krigen, om den tyske genforening og også om beundringen for Angela Merkel, som Lise Nørgaard erklærer sig som fan af.
Programmet er optaget i Kulturministeriet.
Modtageren af den ærefulde Ebbe Muncks Hæderspris bliver i 2015 Siegfried Matlok. Prisen overrækkes den 04.11. på Christiansborg af Hendes Majestæt Dronningen. Siegfried Matlok modtager prisen ”for hans indsats som journalist og særligt for hans utrættelige virke i grænselandet til gavn for både danske og tyske”.
Læs mere om Ebbe Muncks Hæderspris og prisoverrækkelsen her