BORNEO BRÆNDER! Tusindvis af skovbrande hærger Borneo netop nu. Brandene truer med at blive en af de værste miljøkatastrofer i dette århundrede og flere provinser på Borneo er i katastrofeberedskab.
Flere gange har brandene desuden været tæt på rehabiliteringscentrene for orangutanger. Samtidig ryddes omkring 33 kvadratkilometer regnskov, hver eneste dag, hvilket har enorme konsekvenser for både dyr, mennesker og klimaet på verdens 3. største ø. Alene i det sidste årti, er et regnskovsområde på størrelse med halvdelen af England forsvundet fordi palmeolie-industrien skaber en hurtig vækst og økonomisk gevinst, men
Borneos regnskove er hjem for et enestående plante- og dyreliv. Mange af øens plante- og dyrearter findes kun i Borneos regnskove, og det er derfor vigtigt at sikre, at regnskovene bliver bevaret.
Den danske organisation Red Orangutangen kæmper for at bevare og genplante regnskoven, for det kræver handling nu, hvis fremtidens generationer af mennesker og dyr fortsat skal kunne nyde godt af Borneos unikke artsrigdom.
Medvirkende: Lone Dröscher Nielsen og Claus Staunstrup Nilsson fra Red Orangutangen, og Ida Theilade, tropebiolog og seniorforsker fra Københavns Universitet.
Vært: Mette Meldgaard.
Foto: BOS & Red Orangutangen