Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Søstrene Bisp: Christiansen og Lindhardt

De kommer hverken i Volvo eller med stav, men inspirationen til programrækkens titel kommer naturligvis fra den legendariske programrække ”Brødrene Bisp”. De to værter er heller ikke søstre, men derimod rigtige biskopper.

Marianne Christiansen er biskop i Haderslev stift og Tine Lindhardt i Fyns stift, og de to biskopper skiftes til at være vært i dk4s nye programserie om tro, etik, humanisme og alt andet mellem himmel og jord.

Men i dette første program er de begge vært og gæst hos hinanden i studiet i Aarhus, og her fortæller de blandt andet, hvordan det er gået til, at Danmark for første gang nogen sinde har fået en tv-programrække, der har to biskopper som værter. Hvorfor tager de som biskopper en sådan opgave på sig? Hvordan har deres personlige vej været til et af de højeste embeder inden for folkekirken. Hvad skal de kommende programmer handle om? Hvem er gæsterne, og hvad kan seerne få ud af at kigge med.

”Søstrene Bisp” produceres som et samarbejde mellem dk4, Haderslev stift og Fyns stift.


Soestrene Bisp_2
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.