Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Stambordet med Poul Smidt

Ved stambordet diskuteres der pr. tradition politik og meget andet – hvad enten stambordet står i Tyskland, Frankrig, England eller Danmark.

I dette program står stambordet på pubben ”You’ll never walk alone” i Kolding, hvor programmets vært Carsten Berthelsen sammen med stambordets øvrige gæster diskuterer især flygtninge- og klimapolitik – men hvor der også bliver smagt på godt øl og talt om øl og ølkultur.

Gæsten ved stambordet er journalisten, forfatteren og EU-eksperten Poul Smidt, der i mange år arbejdede og boede i Bruxelles. Øllet i glasset er derfor også meget passende fra Belgien, nemlig det såkaldte trappist-øl. ”Det smager ikke så ringe endda” lyder Poul Smidts vurdering, men ellers indrømmer han gerne, at han i mange år levede i den vildfarelse, at trappister var sådan nogen, man mødte i cirkus og ikke øl-bryggende munke, der ikke drak al øllet selv. Det mangfoldige øl-udvalg på pubben bruger Smidt i øvrigt som eksempel på EU's og det frie markeds indflydelse på europæernes hverdag, herunder også danskernes udvalg af øl, der uden EU ville være noget mere begrænset. Herfra udfolder samtalen ved ”Stambordet” sig til at handle om EU''s klima- og flygtningepolitik med afstikkere til Danmark og Viggo Kampmann, som Poul Smidt lige har skrevet en biografi om.


Programmet er produceret med støtte fra Europa-Nævnet.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.