På dk4 har vi fornøjelsen af at sende koncerten Die Stadion-Tourneé 2015 - ”Farbenspiel Live””, der blev optaget for fulde huse i Olympiastadion Berlin i 2015.
Og når man her taler om fulde huse, taler man om 60.000 tilskuere. Det er 60.000 tilskuere, som er med til at skabe den ganske særlige stemning, der opstår ved en Helene Fischer-koncert.
En af de ting, man er sikker på at opleve, er hendes store respekt for - og glæde ved musikken. Genre blandes, og det forventelige bliver transformeret til noget genkendeligt nyt. Men de store hits som ”Ich will immer wieder… ”, ”Mitten in Paradies”,“Te Quiero“ og ”Amtenlos durch die nacht” er der alle. Helene svæver, flyver, danser, skæmter, flirter og har en fest, der når ud over skærmen.
Som man nok kan høre, er der her tale om en koncert med gang i – en af dem, der er helt ud over det sædvanlige. En koncert, hvor kunstneren er hundrede procent klar over hvilket udtryk, det er hun ønsker - og hvilken oplevelse, hun giver. God fornøjelse på dk4!