Efter et spændende år med 5 flotte turneringer er vi nu klar med den 6. og sidste omgang: Finalen af Grand Slam-turneringen i Latindans 2016.
Det har været et år med fantastisk dans, store overraskelser og intense opgør parrene imellem, og spændingen er i top lige til det sidste. Der er benhård konkurrence i top tre, hvor moldoviske Gabriele Goffredo og Anna Matus, tyske Tumur Imametdinov og Nina Bezzubova og russiske Armen Tsaturyn og Svetlana Gudyno kæmper om placeringerne.
Der er lagt op til en meget spændende kulmination på Grand Slam i 2016, hvor det i allerhøjeste grad er verdenseliten, der er nået til finalen.