Den konstante rydning af regnskoven på Borneo betyder, at orangutangen i dag er kritisk truet. Bevaring og beskyttelse af den resterende del af regnskoven samt genplantning af ny tropisk skov er løsningen, hvis orangutangen skal overleve som art.
Det er et arbejde, som den danske organisation Red Orangutangen er i fuld gang med. Det kræver stor tålmodighed, lokalt engagement og en meget langsigtet indsats.
Mens de små, moderløse orangutanger bliver rehabiliteret på centret Nyaru Menteng hjælper organisationen også voksne, vilde orangutanger, der er kommet i klemme på grund af skovrydning ved at flytte dem til et bedre levested langt inde i junglen.
Det er en omfattende og tidskrævende rejse, som bliver fulgt af journalist Mette Meldgaard.