I Møgeltønder i Sønderjylland ligger slottet Schackenborg, der for alvor blev kendt over hele Danmark, da det fra 1993 til 2014 var ejet og beboet af Prins Joachim og hans familie, hvorefter det blev overtaget af Schackenborg Fonden.
Men de færreste ved, at multikunstneren og dk4-værten Mik Schack i 1970’erne blev tilbudt at overtage slottet, idet hans fulde navn er Michael greve Hans Schack, og hans far var bror til en af slottes tidligere ejere.
I denne udgave af ”Mik Schacks EU-Service” vender Mik Schack tilbage til slottet, hvor han ofte var på ferie som barn, for at se nærmere på nogle af de problemstillinger ikke kun Schackenborg med tilhørende landbrugsjord og produktion med tilknytning til De Fem Gårde er optaget af, men også for at undersøge, hvordan EU-relaterede temaer som landbrug, beskæftigelse, kultur, klima og flygtninge ser ud fra en sønderjysk synsvinkel.
Som hjælpere i køkkenet, og som eksperter på sønderjyske og schackenborgske forhold, har Mik Schack i dette program besøg af Jørgen Popp Petersen, formand for kultur- og fritidsudvalget i Tønder Kommune og Maria Theessink, der er kunstnerisk leder af Tønder Festivalen.
Det musikalske indslag leveres af Billy Cross, Flemming Ostermann, Dan Hemmer og Mik Schack.
Programmet er produceret med støtte fra Europa-Nævnet.
Se et spot for programmet her