Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Danmarks dejligste hjem: Vinderen

Hvem har Danmarks dejligste hjem, når de selv skal sige det? Ja, det har Anne-Vibeke og Mik Schack prøvet at finde ud af gennem syv programmer, hvori de har besøgt fire, finalister og fire vidt forskellige hjem i forskellige dele af Danmark.

Sammen med BL - Danmarks almene boliger udskrev dk4 Danmarks første konkurrence om at finde ud af, hvem der har Danmarks dejligste hjem – men som noget helt nyt udelukkende blandt beboere, der bor til leje i en af Danmarks ca. 550.000 almene boliger. Først sendte deltagerne deres eget videobidrag ind til konkurrencen, så udvalgte Mik og Anne-Vibeke fire finalister, som de senere besøgte, og nu er vi kommet til den store finale, hvor vinderen af Danmarks dejligste hjem skal findes.

Afstemningen og kåringen skete ved konferencen ”Almene Boligdage 2017”, der for nylig blev afholdt i Aarhus. Hvem vandt mon – familien på Nørrebro i København, familien i Nakskov, familien i Bogense eller familien fra Aalborg? Ja, det afsløres i programmet, når Mik og Anne-Vibeke kalder beboerne af ”Danmarks dejligste hjem” op på scenen.

”Danmarks dejligste hjem” produceres i samarbejde med BL – Danmarks Almene Boliger.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.