Det er efterhånden et par måneder siden, dk4´s Frantz Howitz var på besøg på en helt særlig og dyb hemmelig udgravning nær Fæsted kun lidt over en kilometer fra det sted, hvor detektorarkæologer i 2016 fandt den ultimative guldskat fra vikingetiden. Fæstedskatten.

Grunden til hemmelighedskræmme-riet var, at arkæologerne fra Museet på Sønderskov ønskede at beskytte denne helt særlige udgravning, indtil de havde lokaliseret og opgravet to gulddepoter nedlagt i hvert sit stolpe-hul. Det er dog ikke de fragmen-terede stykker guld, der er det mest interessante ved denne arkæologiske lokalitet. Det utrolige er, at man har fundet stolpehullerne efter noget, der i sin struktur ligner et tempel, som har fungeret gennem flere hundrede år på præcis samme sted. Man kan i udgravningen se, hvordan især de bærende stolper er blevet udskiftet fem til seks gange. Dybden af stolpehullerne fortæller, at der har været tale om et stort og synligt hus. Et lignende tempel er udgravet nær Lund og er i dag et af Sveriges mest kendte historiske steder, Uppåkra.

Der er mange fællestræk mellem Uppåkra og Fæsted. Tidsmæssigt set har de fungeret i samme periode, og det er samme typer genstande, man har fundet såsom depoter af fragmenteret guld, sværd og lanser, men det er dog potteskårene, der angiver den brede datering mellem ca. 150 f.Kr. og ca. 450-500 e.Kr. Herefter er templet lukket ned og de hellige aktiviteter måske flyttet til det område, hvor Fæstedskatten blev fundet. Her begynder aktiviteterne netop omkring år 450-500 og slutter i sidste del af vikingetiden.

Som det er tilfældet med Uppåkra er lansespidser og bøjede sværd sat ned omkring én af hovedstolperne. Under dk4´s besøg blev én af lansespidserne gravet frem. Den lå dog vandret i den øverste del udgravningsfeltet, fordi den er blevet vendt under pløjning. I dette ene stolpehul er der udgravet 20 lansespidser og en del bøjede sværd.
”Er der nogen person i gudeverdenen, der har netop lanserne som sine personlige rekvisitter”, spørger dk4´s Frantz Howitz museumsinspektør og udgravningsleder Lars Grundvad fra Museet ved Sønderskov. ”Her skal vi ind i Odinkulten, men det er alt for tidligt at svare på nu”, er svaret, og der er endnu mange ubesvarede spørgsmål ved denne udgravning.

I et af de store kulturlag er der blandt mange andre genstande fundet 40-45 små bronzebeslag, der også er lidt af en gåde. Efter Frantz Howitz havde afsluttet redigeringen af denne udgave af ”Arkæologien Rundt”, er fotos af de små næstens ens beslag rundsendt i den europæiske museumsverden, og meget tyder lige nu på, at der er tale om udsmykning af et kvindebælte.

Jernaldertemplet ved Fæsted kan i fremtiden gå hen og blive ét af de store, arkæologiske steder i det sønderjyske, hvor der har været en stor ophobning af værdier i jernalderen. Dette er før Ribes historie begynder, men få kilometer fra Fæsted lå forløberen for Ribe, den arkæologisk set rige plads, der i dag kaldes Dankirke.

Templet ved Fæsted læner sig op ad egnens rige historie, hvor også stednavnene tyder på et sakralt område i udkanten af Farrisskoven. Denne uigennemtrængelige skov strakte sig som et bælte fra Ribe langs Kongeåen til Kolding. Skulle man rejse nord/syd, skulle man forbi templet, der således har ligget på et yderst strategisk sted i landskabet.

Om der engang bliver opført en kopi af templet, som det er tilfældet med Uppåkra, er usikkert, men står det til Lars Grundvad, ligger der flere års udgravningsarbejde og venter forude.