”Viden er magt”. Sådan siger Merete Riisager fra Liberal Alliance. Hun er meget optaget af, at vi får givet viden og dannelse videre til næste generation.
Hun synes også, at alle børn bør have kristendomsundervisning, men hun betegner sig selv som ”Gudløs”. Hvordan det hænger sammen, fremgår af denne udgave af ”Søstrene Bisp på Borgen”, hvori Merete Riisager taler med biskop Tine Lindhardt om viden og tro – og om kristendommens rolle i Danmark.
Merete Riisagers grundsætning lyder:
”Viden er magt”.
Se et spot for programmet her
Hvad driver folketingspolitikerne? Hvad tror de på? Hvilke værdier ligger til grund for deres politiske handlinger? Hvordan ser de på religionens rolle i det offentlige rum og på religionsfrihed? Har de en grundsætning, et motto, en fortælling eller noget andet, der er retningsgivende for deres virke som politiker?
Disse spørgsmål drøfter biskopperne Marianne Christiansen fra Haderslev Stift og Tine Lindhardt fra Fyens Stift, når de i dk4s nye programserie ”Søstrene Bisp på Borgen” rykker ind i Samtaleværelset på Christiansborg og møder en repræsentant fra samtlige partier i Folketinget
”Søstrene Bisp på Borgen” produceres i samarbejde med Fyens Stift og Haderslev Stift.