Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

De politiske sværvægtere: Humanist og krigsherre - Per Stig Møller

Partier har deres klaner. Hos socialdemokraterne hedder klanen Hækkerup. De Radikale har Helveg Petersen, og hos De Konservative kan man med rette tale om dynastiet Møller med Aksel, Poul, Gerda, Lis og Per Stig Møller.

I denne udgave af ”De politiske sværvægtere” er hovedpersonen en mand, der er blevet kaldt både humanist og krigsherre. Han er litterat. Han har været programchef på DR, og han var over 40 år inden, han lod sig overtale til at gå ind i politik – men derefter har han til gengæld bestridt adskillige fremtrædende politiske poster herunder flere ministerposter. Og så var det også ham, der stod bag ideen til Radio24Syv, der i begyndelsen blev kaldt ”Radio Møller”.

Per Stig Møller tager imod Kaare R. Skou i privaten i Allerød til en 55 minutter lang samtale om dansk indenrigs- og udenrigspolitik.

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.