Søren Dahl elsker det gode liv og den gode samtale, og i RejseTV taler han i hvert program med en gæst, som har et særligt forhold eller kendskab til dagens rejsedestination.
I dag handler programmet om den græske ø Santorini, og Søren har besøg af politiker Pia Kjærsgaard, som har haft hus på øen siden 2002.
Santorini er på mange måder indbegrebet af græsk ø-ferie. Øen er nok mest kendt for sine charmerende byer med hvidkalkede huse og den karakteristiske blå farve, der pynter både døre, vinduer og hustage. Man finder også en gæstfri lokalbefolkning, dejlige madoplevelser og selvfølgelig sol og skønne temperaturer.