Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

30-året for Berlinmurens fald Reinhard Meyer

I seks programmer sætter Siegfried Matlok fokus på 30-året for murens fald. Sammen med tyske og danske samtalepartnere ser han tilbage på de begivenheder, som ændrede Tyskland og Europa.

Men han gør også status over udviklingen i de sidste tre årtier og vurderer perspektiverne for det genforenede Tyskland, som også har stor, ja voksende betydning for Danmark, for Europa og resten af verden.

I dette program er Matlok i Schwerin, i delstatens Mecklenburg-Vorpommerns hovedstad, hvor han møder en tysk politiker, der har en omfattende indsigt i forholdene i Øst- og Vesttyskland.
Det er Mecklenburg-Vorpommerns finansminister Reinhard Meyer, som er født 1959 i Bonn. Efter en uddannelse i statskundskab og økonomi indldte han sin politiske karriere efter murens fald østpå, i 1991 som videnskabelig medarbejder i den socialdemokratiske parlamentsgruppe i Schwerin.

Efter en kort periode som afdelingsleder i Hamborgs regering vendte han 2001 tilbage til Mecklenburg-Vorpommern, nu som chef for statskancelliet i Schwerin. Men efter ti år rykkede han igen mod vest, idet han blev økonomi-og trafikminister i den SPD-førte slesvig-holstenske landsregering fra 2012-2017. Her var han også en vigtig og værdsat samarbejdspartner for de danske trafikministre omkring Fehmarn-forbindelsen.
Da regeringen i Kiel ikke blev genvalgt, satte Meyer atter kurs mod øst, mod Schwerin. Først igen som chef for statskancelliet, og i maj 2019 overtog han posten som delstatens finansminister.

Med ministeren drøfter Matlok blandt andet følgende politiske og økonomiske spørgsmål. Hvordan går det menneskene i Østtyskland 30 år efter murens fald? Findes der stadig murbrokker i hovederne? Hvor stor er afstanden mellem Øst og Vest, og er der håb for at den indre genforening fremover lykkes bedre end hidtil?

Programmet er produceret med støtte fra den tyske ambassade i Danmark og med støtte fra Europa-Nævnet.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.