Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

KulturHave med Christian Lollike

En af landets store kunstprofiler er uden tvivl dramatiker, teaterinstruktør og kunstnerisk leder af teater Sort/Hvid, Christian Lollike.

Med sig i bagagen har han en række markante og prisvindende forestillinger som fx Komisk Frygt, Skakten, Kagefabrikken og Manifest 2083 - sidstnævnte baseret direkte på Anders Behring Breiviks manifest i forbindelse med terrorangrebene i Norge.

I 2017 åbnede Lollike i samarbejde med Aarhus Teater kulturbyåret med den meget roste bearbejdelse af Holbergs Erasmus Montanus, der modtog hele tre Reumertpriser og blev kåret til årets bedste forestilling.
Christian Lollike går gerne nye veje og udforsker og udfordrer de gængse rammer for scenekunsten.

Hans samarbejde med Aarhus Teater og Det Kgl. Teater har skabt nye og ofte provokerende forestillinger, hvoraf bl.a. kan nævnes I Føling og Living Dead.
Lollike er nu flyttet med teater Sort/Hvid ind i et helt nyt og fleksibelt teaterrum i det gamle Kødbyen på Vesterbro i København.

Christian Lollike er gæste i denne udgave af ”KulturHave”, hvori han blandt andet bliver spurgt om sine visioner for fremtidens scenekunst og hans bud på, hvilken rolle teatret og teaterrummet skal spille i et digitalt og algoritmedrevet samfund.
Men Christian Have spørger også, om der er grænser for den kunstneriske ytringsfrihed, og hvad det er kunsten skal kunne sige?

”KulturHave” produceres i samarbejde med Have Kommunikation.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.