Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Gensyn på dk4 - Herbert Pundik mindes ”Det er ikke nok at overleve”

dk4 minder Herbert Pundik, der døde den 8. december 2019, med programmet ”Det er ikke nok at overleve”.

”Gensyn på dk4” giver mulighed for at se, eller gense, skatte fra dk4’s tv-arkiv. Udsendelsernes tekniske kvalitet er af ældre dato.

Herbert Pundiks usædvanlige erindringsbog, ”Det er ikke nok at overleve”, var omdrejningspunktet da Herbert Pundik holdt et filmet foredrag om sit liv, og det at skrive sine erindringer.

dk4 var til stede, og det er der blevet en rørende og livsbekræftende tv-udsendelse ud af, der også indeholder interessante historiske fotografier og smuk jødisk klezmer-musik.

Dagbladet Politikens mangeårige chefredaktør og Israel-ekspert, Herbert Pundik, tager udgangspunkt i to udvalgte historier fra sit liv som soldat i Israel, og fortæller desuden om sin opvækst i et jødisk hjem i København. Men vægten er lagt på tiden som israelsk soldat omkring Israels skabelse. Og ikke mindst, dét at være jøde før og efter Israels eksistens.

Udsendelsen giver et billede af en fuldstændig unik personlighed, med et lige så unikt historisk indblik i jødisk historie – en indsigt, der først og fremmest er baseret på Pundiks egne livserfaringer og oplevelser.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.