Markederne har været i fremgang den seneste måned, Danmark er på vej mod en genåbning, og det hele er måske ikke så slemt endda. Eller er det? Vi befinder os midt i en historisk sundhedskrise, og mange, især små- og mellemstore virksomheder er på randen af konkurs.
Samtidig er verdenshandlen presset af handelskrige og politiske uroligheder. Så kan vi tillade os at være optimister, eller skal vi som private investorer tage det lidt med ro og tænke mindre på gevinster og aktiekurser? Det spørger vi denne uges panel om.
Vært Mikael Bak.
Medvirkende: Per Hansen, Line Klingenberg Grove og Steen Jakobsen.
I programserien ”Aktionærerne” stilles der skarpt på dine penge – på aktierne og på den verden, der er omkring os. ”Aktionærerne” har premiere hver onsdag kl. 22.45.