Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Dyder og laster i dagens Danmark: Sørine Gotfredsen om selvbeherskelse

Selvbeherskelse er den 4. af de syv kardinaldyder. Det er ikke en særlig kristen dyd, for de græske stoikere dyrkede selvbeherskelsen allerede 300 år f. Kr..

Selvbeherskelse i stoisk optik har at gøre med at kunne styre sig og ikke lade sig rokke af udefrakommende tildragelser. En stoiker kan holde hovedet koldt i enhver situation og vil ikke at lade sig påvirke af hverken det gode eller onde, der måtte tilstøde hende eller ham.

Professor Svend Brinkmann har talt dette stoiske ideal op og ind i nutiden i sin første lille bog med den sigende titel ”Stå fast”, hvori han ønskede at dæmme op for tidens tale om forandringsvillighed og omstillingsparathed.
Men har Brinkmann ret i, at det er selvbeherskelse, vi trænger til i dag?

I dag forguder vi stort set alle ord med ”selv-” foran. Fra selfie over selvbestemmelse til ekstrem selvkontrol. Vi dyrker os selv som aldrig før: både fysisk, psykisk og åndeligt, og vi passer meget på, hvordan vi fremstår på de sociale medier.

Er selvbeherskelsen gået amok, så den er blevet til selvoptagethed og selvfedme?
Pia Søltoft taler med sognepræst og forfatter Sørine Gottfredsen om selvbeherskelse i denne udgave af "Dyder og laster i dagens Danmark".


Se programmet allerede nu på dk4.tv
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.