Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Annonce


Dansk-tysk med Matlok om Genforeningen: Hans Schultz Hansen

Siegfried Matlok er i denne udgave af ”Dansk-tysk med Matlok” taget til Sønderjylland - til et afgørende sted for Sønderjyllands og Danmarks historie, nemlig til Folkehjem i Aabenraa.
Her taler Matlok med historikeren Hans Schultz Hansen om Genforeningens arkitekt – den legendariske Hans Peter Hanssen, Nørremølle, der har en æresplads i Folketingets officielle samtaleværelse.

H. P. Hanssens historie var enestående. Han var medlem af den preussiske landdag og den tyske rigsdag og blev fra juni 1919 til påskekrisen i marts 1920 dansk minister for sønderjyske anliggender og var fra 1924-1926 Folketingsmedlem for Venstre.

Netop fra Folkehjems balkon holdt H.P. Hanssen sin berømte tale den 17. november 1918. En tale, der banede vejen for den grænse, som hårdt omstridt fra begyndelsen alligevel har holdt i 100 år, og som i dag betragtes som en af de mest fredelige grænser i Europa med danske og tyske flertal og mindretal på begge sider.

I anledning af 100-året for Genforeningen har Siegfried Matlok og dk4 produceret fire særudgaver af ”Dansk-tysk med Matlok” om Genforeningen med særligt fokus på mindretallenes syn på og oplevelse af Genforeningen – ikke mindst det tyske mindretals, men også på forholdet og samlivet mellem mindretal og flertalsbefolkning nord og syd for den dansk – tyske grænse og om de omdiskuterede vejskilte med både dansk og tysk tekst.

Programmerne er produceret med støtte fra Der Nordschleswiger.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.