Danske skæbner i Mindelunden
"Jeg ved, at den tid, der kommer, for dig, bliver hård. Men far og mor vil hjælpe dig, det de kan. Og så har du kun Gud at gå til. Det har været min styrke i denne tid." Sådan skriver modstandsmanden Karl Gustav Stricker Brøndsted den 27. februar 1945 til sin hustru, få timer før han bliver henrettet af tyskerne på det sted, der i dag er kendt som Mindelunden. Bundet til en træpæl blev han skudt med ryggen mod solopgangen foran sine kammerater.
Hans skæbne deles af hundredvis af andre mennesker, der i dag mindes og æres på det sted, der i de sidste år af Anden Verdenskrig blev brugt af tyskerne som henrettelses- og begravelsesområde for danske modstandsfolk.
Det var først i forbindelse med befrielsen den 5. maj, at offentligheden fik vished om, hvad der var foregået, da en lille gruppe modstandsfolk fik adgang til stedet. En af dem var Axel Albinussen, der som barn, var en af de første danskere, der så den primitive begravelsesplads. I dette program fortæller han, hvordan denne oplevelse har sat spor igennem hele hans liv.
Mange af de modstandsfolk, der blev fundet på gravpladsen, bliver mindet af Anna Wagn, kommunikationsansvarlig i Mindelunden, der også viser rundt og kaster lys over stedets betydning for den danske historie.
Med udgangspunkt i Karl Gustavs Stricker Brøndsteds sidste breve beskriver hans barnebarn, Jesper Brøndsted, modstandsmandens skæbne, og om hvordan han og flere andre måtte dele celle i de sidste timer med den selvsamme person, der havde stukket dem til tyskerne.
Det er en skæbne, der den dag i dag, stadig spiller en stor rolle i familien Brøndsteds familie.
