“Bornholm adskiller sig på rigtig mange måder fra resten af Danmark”, siger Jens Kofoed i serien “Meget mere Bornholm” Han tager os med ud på Kultippen, hvor han fortæller historien bag dette måne-landskabs-agtige område - et område som faktisk var en slags losseplads for et ler og kul-gravnings-eventyr.
Vi skal også ind til Rubinsøen - der hvor selve kulgravningen foregik i perioden fra starten af 1800-tallet, frem til og med 2. verdenskrig. Vi skal ud at vandre på en forstenet havbund - en havbund som er mere end 550 millioner år gammel - og hvor der er fundet forstenede aftryk af vandmænd, aftryk som kun er fundet 3 andre steder i verden. Jo - Bornholm er “Meget mere Bornholm”.