Journalist og forfatter Tine Gøtzsche har sammen med foredragsholder og forfatter Mads Nygaard skrevet en bog om noget af det, de fleste nok har brug for i denne tid, nemlig kærlighed.
Sammen har de inviteret 10 par til at skrive om den gang, de mødte hinanden – herunder også deres egen beretning om, hvordan de mødte hinanden, og hvordan kærligheden udviklede sig.
”Da jeg mødte dig” er bogens titel, og i den møder læseren blandt andre skolekæresterne, der holdt ved. Vi hører om tilfældige møder og lynnedslag. Om den nørdede studerende, der tog mod til sig og bød op til dans. Om forelskelse i flere etaper og dramatiske brud undervejs.
Sandra Nynne Jensen har mødt Tine Gøtzsche for at få mere at vide om tilblivelsen af bogen, om parrenes fortællinger og om kærlighedens betydning.
”Kulturpulsen – interview” er den lange udgave af Sandra Nynne Jensens interview med Tine Gøtzsche i programmet ”Kulturpulsen”.
”Kulturpulsen – interview” produceres i samarbejde med HAVE.
Se et spot for programmet her