Jytte Hilden er uddannet civilingeniør. Hun har været rektor og var i en årrække en fremtrædende socialdemokratisk politiker og minister. Hun har været medlem af Folketinget og var kultur- og senere forskningsminister i regeringen Poul Nyrup Rasmussen.
I denne udgave af ”KulturHave” har Jytte Hilden og Christian Have en samtale om de største projekter og sager, som Jytte Hilden fik gennemført i sin tid som kulturminister, men samtalen kommer også ind på de kulturinstitutioner, som Hilden finder særligt interessante den dag i dag.
Desuden skal vi også høre om de bøger Jytte sidenhen har skrevet, og ikke mindst hvilke tanker hun gør sig i en post-corona-tid.
”KulturHave” produceres i samarbejde med HAVE.