Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

EU i den nye verdensorden: Hvor er EU på vej hen?

Afslutningen af den kolde krig betød ikke, at alle lande er godt på vej mod demokratiske, sekulære økonomier, der deler vestens værdier. Et nyt rumkapløb og en teknologisk kold krig er i gang på mange fronter i en verden, hvor COVID-19-pandemien har udstillet sårbarheden ved just-in-time forsyningskæder spredt ud over hele kloden.

Kina, USA og EU er de tre stærkeste globale magtcentre. Kina buldrer frem, USA fører en mere tilbagetrukket rolle, mens EU har store udfordringer med at få de 27 medlemslande til at blive enige om en fælles vej på vigtige områder.

Dette tv-program ser bl.a. på kinesernes opkøb i Europa, skattely i EU, fælles finanspolitik i eurozonen og Europas Forenede Stater. Det handler også om blød magt, Bruxelles-effekten og de unge generationer, der har et mere holistisk syn på verden. Og det handler om EU’s visioner om at ruste sig til fremtiden med strategisk autonomi på en lang række områder fra halvledere og vacciner til digital infrastruktur og robotteknologi.

Medvirkende
Lars Christensen - uafhængig økonomisk kommentator, Poul Fritz Kjær - professor på CBS, Niels Fuglsang - medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, Bjarke Møller -journalist og forfatter til den nye bog om EU’s historie og fremtid, Håbets politik.

”EU i den nye verdensorden” er produceret med støtte fra Europa-Nævnet.

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.