Hvorfor er der så mange byggeskandaler i det offentlige? Peer Sjødahl er ejer af Sjødahl & Co., som er en rådgivende ingeniør-virksomhed, der blandt andet leverer professionel bygherrerådgivning og projektledelse.
Han har blandt andet førstehåndskendskab til, hvorfor byggeriet af Niels Bohr bygningen har udviklet sig til en kæmpe skandale. Byggeriet er plaget af årelange forsinkelser og udgifterne er skredet fra de oprindeligt estimerede 1,6 mia. kr. til ca. 5 mia. kr.
Peer Sjødahl er uddannet ingeniør fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet og har arbejdet i byggebranchen hele sin karriere.
Samfundsdebattør, økonom og økonomisk historiker samt direktør for tænketanken CEPOS, Martin Ågerup har gæster i studiet i programserien "Samfundstanker".
”Samfundstanker” produceres i samarbejde med CEPOS.