2020 – Corona-året, blev et år, hvor hverdagen for rigtig mange mennesker blev noget anderledes – og også for medlemmerne i Odd Fellow Ordenen.
Men nye mødeformer blev opfundet, eksempelvis ”boble-møder”, og det med stor succes. For mange mennesker har Odd Fellow Ordenen, og loger generelt, været omgærdet af mystik og en tys tys-stemning, men det er slet ikke det, de selv oplever. Der er ritualer – ja, men de er bare et led i det at blive et bedre menneske, fortæller medlemmerne fra de 5 forskellige Odd Fellow-loger, vi besøger i denne udsendelse.
Vi får en snak om, hvorfor det måske virker lidt hemmeligt - ligesom vi også får en snak om de historier, der er i de bygninger, som de fleste loger har til huse i – bygninger, som også har den fællesnævner, at de alle er ret mondæne og ligger på en attraktiv matrikel.
Se et spot for programmet her