I vinter-udgaven af ”Årstidens bøger” har litteraturprofessor Anne-Marie Mai igen påtaget sig opgaven at udvælge og anbefale nogle få af de mange, spændende, nye bøger, der venter på købere hos boghandleren og lånere på biblioteket.
Der er nyt fra blandt andre Jens Smærup Sørensen og Søren Ulrik Thomsen. Der er en klassiker-anbefaling. Denne gang af Tove Ditlevsen. Og der er spændende nyt fra afdelingen med lyrik og afdelingen med bøger til unge.