Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Bubber & Co. på Limfjorden - et vandcykeleventyr (2:5)

I andet afsnit af ”Bubber og Co. på Limfjorden” starter vi på den lille hyggelige ø, Venø. Her møder Bubber dagens gæst, standupkomikeren, Nicolaj Lange, og sammen skal de på noget af et vandcykeleventyr, hvor de skal cykle hele vejen fra Venø til Fur.

Men inden eventyret kan starte, skal de først mødes med ejeren af Venø Kro, Jacob, som har en helt speciel overraskelse til dem, inden de skal ud at prøve kræfter med den hårde vind på Limfjorden. Det får de brug for, for selvom solen står højt på himlen denne dag, er det altså hårdt at cykle i modvind, især på vandcykel. Ved ankomsten til Fur, får Bubber og Nicolaj sig noget af en velkomst, men hvad den består af, kan du se når programmet sendes, her på dk4.

5 dage, 5 gæster, et par vandcykler og Bubbers altid gode humør er en fin kombination i dk4’s programserie ”Bubber & Co. på Limfjorden - et vandcykeleventyr”. Det hele sker på Limfjorden på vandcykler, og på trods af, at den danske sensommer ikke viser sin bedste side., så kan hverken regn eller kraftigt blæsevejr holde Bubber og hans nordjyske gæster tilbage for at tage ud på eventyr, hvor Bubber hver dag besøger en ny by eller ø.

Se et spot for programmet her

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.