Kulturlivet er genåbnet, og derfor er dk4 og Sandra Nynne Jensen klar med friske kulturnyheder samt udvalgte kulturanbefalinger til dig.
Men denne udgave af Kulturpulsen er ikke helt som den plejer, for fra nu af præsenterer Sandra Nynne Jensen det nye Kulturpulsen. Nu og fremover vil Teaternyheder være en fast del af Kulturpulsen, således at man på lige fod med film, kunstudstillinger, litteratur, design og musik også får serveret udvalgte nyheder fra scenekunstens verden. Samtidig bliver programmet lidt kortere, hurtigere og mere skærpet – OG der kommer et nyt program hver 14. dag.
Derfor dykker Sandra Nynne Jensen i dette afsnit ned i nogle af de kulturoplevelser, som man kan opleve i slutningen af januar og starten af februar. Men der er også interview med de to journalister og forfattere Line Holm og Stine Bolther, der er aktuelle med den nye krimi ’LOVLØS’, som er andet bind i deres serie om politihistoriker Maria Just.
Kulturpulsen produceres i samarbejde med HAVE Kommunikation & PR.
Se et spot for programmet her