Gæsten i denne udgave af KulturHave er Søren Eskildsen, talsmand for Skanderborg Festival Klub, som står for Skanderborg Festival også kendt som Smukfest – kært barn har mange navne.
En ikonisk festival i bøgeskoven, som gang på gang bliver hurtigere udsolgt end en tur i Fakta. Skanderborg Festival er Danmarks næststørste festival, og den kunne for nyligt fejre sit 40-års jubilæum.
I programmet fortæller Søren, hvorfor Smukfest er så unik, hvordan Skanderborg Festival Klub bliver drevet, og hvad det frivillige arbejde betyder for festivalen år efter år.
”KulturHave” produceres i samarbejde med HAVE Kommunikation & PR.