Inger Støjberg og Klaus Riskær er værter i ”Spørg direkte om forsvarsforbeholdet” på dk4. Det er et kontroversielt og tydeligt formuleret par, der har værtsrollen, når dk4 den 31. maj giver seerne de sidste argumenter og oplysninger, inden afstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni.
I værtsstolene sidder nemlig tidlige minister og MF Inger Støjberg og tidligere medlem af Europa-Parlamentet, iværksætter Klaus Riskær Pedersen, når dk4 kl. 18.00 blænder op for to timers live-tv med ”Spørg direkte om forsvarsforbeholdet”. Støjberg anbefaler et nej og Riskær et ja, og de er langt fra enige. Men værterne giver deres uforbeholdne mening og bedste argumenter og er klar til at besvare alle slags spørgsmål fra seerne om forsvarsforbeholdet.
Stil dine spørgsmål allerede nu på facebook.dk/sporgdirekte, eller sms 40 40 25 32.