Den 13. februar 2023 åbner Koldkrigsmuseet REGAN Vest i Rold Skov syd for Aalborg. Hovedattraktionen vil være den atomsikre bunker REGAN Vest, der i hemmelighed blev opført i 1960’erne med henblik på at huse regeringen, embedsmænd og den siddende regent i tilfælde af en atomkrig.
Museet hører under Nordjyske Museer, og Christian Have har derfor inviteret museets direktør Lars C. Nørbach til samtale om det nye museum i denne udgave af ”KulturHave”. Hvorfor er det vigtigt, at befolkningen får indsigt i og adgang til denne del af Danmarkshistorien? Hvad kan man se og erfare på museet? Hvilke tanker gør man sig, når der igen tales om faren for atomkrig i Europa?
”KulturHave” produceres i samarbejde med HAVE Kommunikation & PR.
Se et spot for programmet her