Gitta Malling, der er teaterdirektør for Limfjordsteatret, har siden januar 2022 varetaget posten som bestyrelsesleder for Statens Kunstfond udpeget af tidligere kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen.
I egenskab af bestyrelsesleder er Gitte Malling denne gang gæst i ”KulturHave”, hvor hun og Christian Have gør status over de seneste 10 måneder i spidsen for Statens Kunstfond, der årligt uddeler ca. 500 mio. kr.
Samtalen giver et dybere indblik i Kunstfondens vigtigste opgaver og dagsordner for de kommende år, der specielt vil fokusere på bæredygtighed og kommunesamarbejder. Gitta Malling deler desuden sine egne visioner for, hvordan kunsten og kulturen kan udfolde sig i et lokalsamfund.
KulturHave” produceres i samarbejde med HAVE Kommunikation og PR.