Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Anne-Vibeke rejser: Hannover

Storbyen Hannover har de fleste kørt forbi et utal af gange, men nu besøger Anne-Vibeke hovedstaden i delstaten Niedersachsen, for at se nærmere på hvilke rejseoplevelser, der venter.

Hannover, der har godt en halv million indbyggere, er en yderst spændende by både hvad angår kultur, historie, gastronomi og natur. Leine-floden snor sig gennem byen, der også har flere søer og skovområder, hvilket gør Hannover til en af de grønneste storbyer i både Tyskland og Europa. Byen er både kulturel, historisk, industriel, sportslig, levende og gastronomisk og alle disse kontraster gør, at du kan besøge byen og opleve lige det du interesserer dig mest for.

Anne-Vibeke tager både på kajak- og cykeltur rundt til byens grønne arealer som Eilenriede og Herrenhausen, der er et af byens absolutte højdepunkter, fordi den verdensberømte barokhave er ganske imponerende. Det samme gælder det prægtige slot Marienburg, der ligger lidt uden for byen.

Sidst, men ikke mindst dykker Anne-Vibeke ned i byens historie fra 2. verdenskrig og ser nærmere på, hvordan graffiti er blevet til kunst i stedet for hærværk.

Få meget mere rejseinspiration og tips til ferie i Tyskland på www.AnneVibekeRejser.dk

2022-08-14 Tyskland_Hannonver_Foto_Anne-Vibeke_Rejser_900x631
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.