Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Gå for BørneTelefonen (4:6): Skolesvigt

Skolelivet kan være barskt, og for nogle kan det være så hårdt, at de mister modet, at de får angst, eller at de laver selvskade.

Heldigvis er det i de mere sjældne tilfælde. Man må dog aldrig glemme, at for den implicerede er problemerne præcist så store, som de føles.

Mange forældre kommer i den bedste mening til at forsøge at glatte ud, at bagatelliserer skolens udfordringer – og den unge står tilbage med følelsen af ikke at blive hørt, ikke blive set og værst af alt ikke blive taget alvorlig. Det får BørneTelefonen rigtig mange opkald om, og heldigvis kan en samtale med en udenforstående ofte tage den grimme følelse.

BørneTelefonen oplever en stigning i opkald efter sengetid, når tankerne buldrer. Det kræver midler og heldigvis har vandreholdet Sydjylland/Fyn haft travlt med mange gode initiativer og fået meget godt med hjem. Bliv klogere på både vandrehold og BørneTelefonen i fjerde program af serien ”Gå for BørneTelefonen”, der handler om skolesvigt.

I mere end 1.000 år har pilgrimme vandret gennem det nordlige Spanien til byen Santiago de Compostela, til katedralen, hvor man formoder, at apostlen Jacobs jordiske rester ligger. Oprindeligt vandrede man af religiøse grunde - men i dag er der mange flere grunde til det at vandre på Caminoen. I denne programrække møder vi omkring 100 danskere fra hele landet - der i starten af året engagerede sig i indsamlingseventet “Gå for BørneTelefonen”, arrangeret af Børns Vilkår – et event som netop slutter med 5 dages vandring - på Caminoen i Nordspanien. OG der samles ind, fordi trivslen blandt børn og unge ikke står godt til i Danmark – og det er noget som BørneTelefonen kender alt for godt til. Alene sidste år, havde de frivillige rådgivere over 55.000 samtaler med børn og unge. Vi har besøgt BørneTelefonen, hvor vi skal høre om ”omsorgssvigt”, ”skolesvigt”, ”digitalsvigt” og ”psykisk mistrivsel”, nogle af de områder, hvor vi som forældre og som samfund svigter. Vi følger også vandreholdene rundt om i landet, og undervejs får vi en snak om det at vandre og om det at vandre for et formål. Sidst, men ikke mindst, så afslører vi – når vi i sidste afsnit slutter på Caminoen i Spanien – det totale indsamlede beløb til projektet “Gå for BørneTelefonen”.

Se et spot for programmet her

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.