Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

En helt særlig tidslomme: Portræt af hattebutikken Petitgas

Midt i en af Københavns mest travle gader, ligger en helt særlig butik. Et sted, der ikke har ændret udseende siden, det blev grundlagt i 1857. Og når man åbner døren og træder ind, er det som at tage tilbage i tiden.

Petitgas er, efter sigende, verdens næstældste hattebutik, og fører i dag forskellige klassiske herrehatte som sixpence, bowlerhatte og selvfølgelig høje hatte. Forretningen blev grundlagt af franskmanden Francois Petitgas, der i 1900 modtog en guldmedalje som hattemager ved verdensudstillingen i Paris. I dag drives stedet af ægteparret Bernhard Tommerup og Bess Kristoffersen, og de kræser om de gode, gamle klassiske dyder, som altid har været kendetegnede for butikken.

Her er ingen netbutik. I stedet bruger de den tid, det tager at finde den perfekte hat til hver en kunde. Og ægteparret kender hver en hat i butikken, da de selv besøger producenterne, og gerne bestiller specieldesignet hatte til Petitgas. Selve forretningen og bygningen er i dag fredet, hvilket underbygger den helt særlige stemning, som gør, at forretningen er beskrevet i flere udenlandske rejseguides, og som tiltrækker mange mennesker, unge som gamle, der gerne vil opleve en helt særlig tidslomme.


Se programmet allerede nu på dk4.tv

Se et spot for programmet her

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.