Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Festspillene i Bergen: Ragnhild Hemsing & Trondhjemsolisterne

Kulisserne kunne ikke være smukkere. Vi skal til Håkonshallen i Bergen, der i mere end 750 år har stået stoisk og dermed er et af de største middelalderlige bygningsværker i Norge.

I dag fungerer Håkonshallen som bymuseum – med mulighed for afholdelse af arrangementer. Det har man benyttet sig af i ”The Bergen International Festival” også kaldet ”Festspillene i Bergen”, hvor man har sat scenen for Trondhjemsolisterne og Ragnhild Hemsing. De fremfører nogle af Edvard Griegs (1843-1907) mest skattede værker, arrangeret af Tormod Tvete Vik, med strygere og det norske folkeinstrument hardangerfele. Edvard Grieg sagde selv, at han var inspireret af den norske folkemusik – specielt af det norske folkemusik-instrumentet hardangerfele – en variant af violinen, men med en fladere stol og 4-5 underliggende resonansstrenge, ud over fire almindelig strenge.

I denne koncert har man for første gang opført stykket for både strygeorkester og hardangerfele, og det har været Ragnhild Hemsing og Trondheimsolisternes ønske, at udforske skæringspunktet og nå ind til kernen i værket, hvor folkemusikken møder den klassiske musik. Man kan også opleve andre norske komponisters værker - bl.a. uropføres Lasse Thoresens ”Skyggers Drøm” opus 55, hvor han selv er til stede og modtager publikums hyldest.

Denne koncert er fra ”The Bergen International Festival 2021. I 2023 foregår festivalen fra den 24. maj til den 7.juni.

Se et spot for programmet her

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.