Kulisserne kunne ikke være smukkere. Vi skal til Håkonshallen i Bergen, der i mere end 750 år har stået stoisk og dermed er et af de største middelalderlige bygningsværker i Norge.
I dag fungerer Håkonshallen som museum – med mulighed for afholdelse af arrangementer. Det har man benyttet sig af i ”The Bergen International Festival” også kaldet ”Festspillene i Bergen”. Crescendo er et musikalsk udtryk for tiltagende lydstyrke. Her er det brugt som symbol på nogle af Norges upcoming klassiske musikere – og er navnet på et projekt, der startede i 2016 og løb 6 år frem. Her gik Festspillene i Bergen, Oslo Filharmoniske Orkester og Bergen Musikinstitut sammen om at bygge bro mellem det øverste professionelle musiklag og unge fremadstormende talenter. Bl.a. via mentorordninger, der kom overgangen fra konservatorieelev til professionel musiker i møde. I denne koncert skal vi nyde frugten af deres hårde arbejde. Nogle værker er uropførelser, andre er fra velkendte komponister – sågar er der et værk fra en dansk komponist.
Medvirkende:
Flygel - Leif Ove Andsnes, Violin - Ludvig Gudim, Violin - Sonoko Miriam Welde, Violin - Johan Dalene, Cello - Amalie Stalheim, Cello - Sandra Lied Haga, Violin - Eivind Ringstad, Tuba - August Shieldrop, Percussion - Bjørn Christian Svarstad, Percussion - Kristoffer Almås, Flygel - Harald Ramm Haugland.
Se et spot for programmet her