Den tidligere landsholdsmålmand Jesper Christiansen er gæst i ugens program, der sætter fokus på fodboldholdets gale mand: Keeperen.
Jesper indrømmer, han både er egoistisk og en smule masochist. Ellers ville han ikke nyde at tage imod hårde skud og støvleknopper fra modstandere i stor fart.
”VI ELSKER FODBOLD” serverer undervejs i programmet en stor overraskelse til Jesper Christiansen: en af hans venner og tidligere holdkammerater kommer i studiet og fortæller om deres samarbejde på fodboldbanen.