Franskmanden Jean Monnet er en af fædrene til EU. Den 9. maj 1950 præsenterede han sammen med udenrigsminister Robert Schuman udkastet til en kul- og stålunion, der skulle blive til EF og sidenhen EU.
Men hvordan ser det ud med Frankrigs rolle i EU i dag? Hvor langt er Macron nået med sit nye, mere selvstændige Europa? Har han opbakning fra franskmændene, og hvad med de øvrige EU-lande? Vil Frankrig udvide antallet af medlemslande, fx med Ukraine, og kan Frankrig få en særlig rolle i en eventuel forhandlingsproces mellem Ukraine og Rusland?
Spørgsmålene er mange og komplicerede i denne udgave af ”I udenrigspolitiske selskab med EU”, hvor værterne Charlotte Flindt Petersen og Mathies Duch Gronemann drøfter ”Frankrigs rolle i EU” med tidligere ambassadør i Frankrig, Kirsten Biering, der nu er seniorrådgiver ved Tænketanken Europa og DIIS.
”I udenrigspolitisk selskab med EU” produceres i samarbejde med Det Udenrigspolitiske Selskab og med støtte fra Europa-Nævnet.
Se et spot for programmet her