Kunstmuseet ARKEN i Ishøj har været igennem en turbulent tid med både økonomiske og personalemæssige udfordringer, men i august 2022 fik museet ny direktør med ansættelsen af Marie Nipper, der skal stå i spidsen for en genrejsning af det internationalt anerkendte museum med lokal forankring.
Hvorfor har hun sagt ja til jobbet? Hvad er i fokus her og nu? Hvilke visioner har Marie Nipper for museets fremtid, og hvordan vurderer hun kunstmuseernes rolle i samtiden? Det spørger Christian Have blandt andet museumsdirektøren om, når Marie Nipper er gæst i denne udgave af ”KulturHave”.
”KulturHave” produceres i samarbejde med HAVE Kommunikation & PR.
Se et spot for programmet her